- +45 98 46 17 00
- info@hotelviking.dk
- Reception tlf.: Man - Tors: 9:00 - 18:00, Fre 9:00 - 21:00, Lør 11:30 - 21:00, Søn 11:30 - 18:00
- Indtjekning: kl. 14:00 - Udtjek: kl. 11:00
Byd hjerteligt velkommen til Thomas Guldhammer Karlsen. Han er vores nyeste medlem af ledergruppen og netop tiltrådt som F&B Manager på Hotel Viking. Hans rolle bliver i høj grad at sikre den fortsatte høje kvalitet fra både køkken og restaurant og ikke mindst udvikle vores gastronomiske profil fremadrettet.
”At få så stærkt en lederprofil som Thomas med på holdet, er en gave til os og ikke mindst gæsterne. Hans baggrund og resultater taler for sig selv, og så er han en besindig nordjyske der passer perfekt ind i den uformelle og hjemlige kultur vi har her. Vi kan allerede mærke hans drive og entusiasme har en positiv indvirkning på den totale oplevelse – både for medarbejdere og gæster. Så dermed et perfekt match” udtaler Brian Fabricius, CEO
Vi har bedt Thomas sætte et par ord på hvad han står for professionelt, og hans baggrund så I kan lære ham lidt bedre at kende.
”Jeg er udlært kok fra Prinses Juliana i Aalborg, og har sidenhen dyrket det franske gourmetkøkken i København på D’Angleterre, Restaurant Grønnegade, Kokkeriet og Bella Sky.
Efter jeg er kommet tilbage til Jylland, har jeg blandt andet stået i spidsen for køkkenet på Himmerland Golf og Spa Resort, og efterfølgende været som F&B Manager på Strandhotellet i Blokhus og hos Cheval Blanc Kantiner.
Det er mit mål at skabe en balance mellem en kulinarisk oplevelse af høj kvalitet og samtidig sikre, at vi som team fungerer effektivt, har det godt sammen og leverer den enestående gæsteoplevelse.
Jeg ønsker at skabe rammer, der skal matche de forventninger der er til Hotel Viking. Dette gælder for både gæster og personale. Der skal være en strømlinet, effektiv og struktureret drift og tilgang, som sikrer en høj restaurantoplevelse for gæsterne, gennem en dagligt skiftende 3-retters menu, men også kurser, konferencer, fester og selvfølgelig hele spa-oplevelsen.
Ønsket er at tilbyde en Fransk-nordisk inspireret menu i restauranten for at skabe en unik kulinarisk oplevelse for vores gæster.
Jeg er typen der går forrest, og bakker op om arbejdet med at skabe, og forme et dynamisk og godt team af tjenere og kokke. Således de føler sig som en enhed og samarbejder effektivt for at opnå vores fælles mål; Nemlig at alle oplever den hjemlige og uformelle følelse.
Jeg ser frem til at være en del af den rejse som Hotel Viking har været på gennem de senere år og bringe F&B afdelingen op til et niveau, der står på mål for fremtidens visioner. “
Når jeg så ikke arbejder, og ja det sker ☺ så nyder jeg egentlig fritiden med at hygge om, og med min skønne familie derhjemme. Når vejret så er til det, så skal motorcyklen luftes. Det er den perfekte hobby for mig til at ”tømme hovedet” og få ny mental energi ”
Så dig endelig hej til ham næste gang i kigger forbi hotellet, hvis ikke han når det først 😉
Vil du have flere fordele?
Hotel Viking A/S
Vikingvej 2
DK-9300, Sæby
tlf: +45 9846 1700
info@hotelviking.dk
CVR. no.: 36540877
Receptionens åbningstider er:
09:00 – 21:00 mandag – fredag &
11:30 – 21:00 lørdag og søndag