- Ansøgningsfrist: løbende
- Arbejdstid: mellem kl. 05:30 og 15:00
- Ugentligt timetal: 10–30 timer, efter aftale
- Vagter er fordelt ud på alle ugens dage – både hverdage og weekender indgår i vagtplanen
- Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst
- Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Erfaren Housekeeping-medarbejder søges til Hotel Viking!
Hotel Viking i Nordjylland søger en engageret og erfaren housekeeping-medarbejder,
som brænder for at levere høj kvalitet og skabe rene og indbydende omgivelser for vores gæster.
Hos os bliver du en del af et team med et stærkt fællesskab og et godt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og tager opgaverne med godt humør.
Hotel Viking – Aqua Spa & Wellness er beliggende i Sæby, blot 300 meter fra strandkanten.
Hotellet fokuserer på de to kerneprodukter: Spa & Wellness samt Konference & Møder.
I 2022 bød vi velkommen hjem til 75.000 gæster, og du vil få 110 skønne kolleger. Vi har fødderne plantet i den nordjyske muld og har høje ambitioner om den fortsatte succes.
Vi forventer, at du:
- Har erfaring med rengøring, gerne fra hotel eller lignende
- Er ansvarsbevidst, grundig og har sans for detaljen
- Kan arbejde selvstændigt og effektivt – men også trives i teamsamarbejde
- Har et positivt mindset og lyst til at bidrage til den gode stemning
- Kan tale og forstå dansk eller engelsk
Vi tilbyder:
- Et godt og stabilt arbejdsmiljø med plads til smil og samarbejde
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og kvalitet
- En stilling med mulighed for fleksibilitet og faste rammer
- Gode kollegaer og en hverdag, hvor ingen dage er helt ens
Hvis du vil være en del af et hotel, hvor kvalitet, ordentlighed og godt arbejdsmiljø går hånd i hånd – så er det nu, du skal sende os din ansøgning.
Vores værdier?
Vi lever efter tre enkle principper:
- Drag omhu – fordi detaljerne gør forskellen.
- Gør dig umage – fordi middelmådighed er kedeligt.
- Vær oprigtig – fordi vi tror på ægte smil og ægte service.
Ansøgning:
Sendes til Laila Christensen på oldfrue@hotelviking.dk
Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.
Vi og resten af holdet ser frem til at byde dig velkommen hjem.