Wellnessbehandler / klinikmedarbejder søges til Klinik Kilden

Wellnessbehandler / klinikmedarbejder søges til Klinik Kilden

Arbejdssted: Klinik Kilden, Hotel Viking Spa & Wellness, Sæby

Tiltrædelse: Snarest muligt

Ansættelse: Timeansat / tilkaldevagt

Hos Klinik Kilden skaber vi hver dag et frirum for ro, velvære og selvforkælelse. Som en del af Hotel Viking Spa & Wellness tilbyder vi vores gæster en eksklusiv wellnessoplevelse, hvor nærvær, kvalitet og værtskab er i centrum.

Hvert år besøger mere end 110.000 gæster Hotel Viking, og mange vælger at forkæle sig selv med en behandling i Klinik Kilden. Derfor søger vi nu en engageret wellnessbehandler eller klinikmedarbejder, som kan indgå i vores team på timebasis og hjælpe i perioder med ekstra høj aktivitet.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har interesse for wellness, velvære og gæsteoplevelser – og at du brænder for at skabe en behagelig og afslappende oplevelse for vores gæster.

Det vigtigste for os er ikke en bestemt uddannelsesbaggrund, men at du er imødekommende, ansvarsbevidst og trives med at arbejde tæt sammen med både gæster og kolleger.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Har interesse for wellness og behandlinger
  • Er serviceminded og har et naturligt værtskab
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar
  • Er fleksibel og trives med varierende arbejdstider
  • Bidrager med en positiv energi til teamet

På klinikken tilbyder vi blandt andet:

  • Lash lift og brow lamination
  • Bodyscrub
  • Ansigtsbehandlinger
  • Massage
  • … og meget mere

Hos os betyder værtskab noget

For os handler wellness ikke kun om behandlinger, men i lige så høj grad om nærvær, energi og evnen til at få gæsten til at føle sig set, forkælet og velkommen.

Det praktiske

Klinikken er en del af Hotel Viking Spa & Wellness og har åbent alle ugens dage.

Arbejdet indebærer også lettere klargøring og rengøring, da hygiejne og kvalitet er en vigtig del af gæsteoplevelsen.

Vi tilbyder

  • En arbejdsplads med fokus på velvære, kvalitet og værtskab
  • Fleksible vagter efter behov
  • Et stærkt team med fokus på samarbejde og god energi
  • Et professionelt miljø med mange glade gæster
  • En varieret hverdag i hyggelige omgivelser

Ansøgning og spørgsmål

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte ansvarlig behandler Caroline Fisker på telefon +45 6130 9939 eller på mail cfc@hotelviking.dk.

Send din ansøgning til Caroline Fisker på cfc@hotelviking.dk.

Vi ansætter løbende og glæder os til at høre fra dig.

Kontakt: Caroline Fisker
Klinik Chef

Søg jobbet