Vinkælderen

“Trappen ned til vinkælderen er den sikreste og behageligste vej til Paradis.”
Sådan sagde Antonie Ozanam.

RESTAURANT OG SELSKABER

Oplev vores hyggelige vinkælder

Det er fristende at tro, at han havde besøgt vinkælderen på Hotel Viking forud for denne udtalelse. Vores vinkælder er nøje sammensat med en udtalt respekt for og kærlighed til vin. Vi bliver glade, hvis du spørger om vores forslag til vin, når du spiser hos os – for vinen har en særlig plads i vores hjerter.

Udover vores gode mad, byder hotellet også på en hyggelige vinkælder.

Der er vine for enhver smag og pris. Vi sætter en ære i at udvælge netop den vin, som du kan lide – og som samtidig passer til maden.
Vin har altid været et hjertebarn for familien Fabricius, og ikke mindst for sønnen Brian, der som stolt Sommelier gerne viser sine vine frem. Hotel Viking har i flere år samlet på eksklusive topvine fra det meste af verden. Vinkælderen rummer vine fra både Europa, USA, Australien, Sydamerika og flere andre anerkendte vinproducerende lande.
Vinsamlingen indeholder flere prestige-vine fra nogle af de mest anerkendte vinproducenter i verden. Vi forsøger altid at komme i besiddelse af de lækreste vine fra de største producenter fra de bedste årgange. Hotel Vikings ”skatkammer” indeholder flere Bordeaux Grand Cru vine. Graver man dybere i ”skatkammeret” finder man også samlingen af Domaine de la Romanée Conti vine, som er noget at det ypperste man kan få. Disse sælges kun i hele kasser og skal nydes på hotellet. Inden man erhverver sig de dyre dråber fra denne samling, skal man gøre op med sig selv, om man vil købe 6 flasker vin eller en ny bil.

Vinkælderen er altid et besøg værd, uanset om man blot ønsker at beskue den eller købe vin til middagen.

Har du lyst til at besøge vores vinkælder, skal du endelig ikke tøve med at spørge tjeneren i restauranten.
Der er også mulighed for at bestille vinsmagning, glassmagning eller lave en hel aften i kælderen med middag.

Kontakt os på mail info@hotelviking.dk eller telefon 98461700 og hør nærmere.