Bliv en del af familien
Key Account Manager
Key Account Manager
Titel: Key Account Manager
Stilling: Fuld tid / 37 timer ugentligt
Ansøgningsfrist: 15. januar 2023
Tiltrædelse: hurtigst muligt – Der vil blive afholdt samtaler løbende
Erfaren Key Account Manager til Hotel Viking
Vi søger en erfaren Key Account manager til at varetage vores voksende møde- og konferenceforretning. Vi kan med stolthed sige at hen over de seneste år er vores møde – og konferenceforretning stødt vokset, og vi er nu et af de førende i Nordjylland, og mangler en ny person til at skabe gode resultater og relationer.
Hvem er du?
Som vores nye Key Account manager skal du være selvkørende, smilende og elske at møde nye mennesker og skabe gode relationer.
Derudover vil det være en fordel at du kommer fra en lignende stilling som sælger af møde – og konferenceprodukter, hvor du har bidraget til væksten på konferencesegmentet.
Det er en fordel at have erfaring med Spectra Hotelsystem, da Hotel Viking benytter dette system, dette er dog ikke et krav.
En god start
Du vil overtage en eksisterende kundeportefølje, og er dermed sikret en god start, inden der skal findes nye konferencekunder.
Der vil i opstartsperioden være afsat tid til oplæring, sparring og tid til at lære hotellet og alle dets muligheder at kende.
Der vil være de nødvendige salgsmaterialer og brochurer, og du har ligeledes rig mulighed for at sætte dit eget præg på nyt.
Du er ikke alene
Du vil blive en del af et stolt hotel med 110 glade medarbejdere, og har altid mulighed for sparring med dine kolleger på hotellet i forbindelse med dit arbejde. Ikke mindst i Salg- og marketingafdelingen, hvor der også er en erfaren konferencekoordinator som bl.a. supporterer salgsarbejdet og sørger for at skabe en konference – og mødeoplevelse i topklasse.
Ordentlige forhold
Vi ønsker at vores medarbejdere skal være ved os i mange år, og det forpligter. Derfor har vi bl.a. overenskomst med 3F, pensionsordning, personalerabat, personalearrangementer.
Arbejdstiden
Stillingen er fuld tid på 37 timer, og som udgangspunkt arbejder du i hverdage fra 08.00 – 16.00, og fri i weekender. Dog kan der forekomme enkelte tilfælde, hvor du skal deltage i relevante arrangementer i weekend eller aften.
Din ansøgning og CV sendes til Salg og marketingchef, John Guldhammer Olesen
jo@hotelviking.dk, og for at høre nærmere kan han kontaktes på telefon 405173
John Guldhammer Olesen
Salg og Marketingchef
mail: jo@hotelviking.dk
tlf.: 40517311