COVID-19 Hotel Viking åbner igen torsdag den 21.maj

COVID-19

Vi genåbner den 21. maj 2020

Vi Modtog denne fantastiske besked fra Nordjylland Politi:

“Det kan bekræftes, at kravet om at holde Spa lukket er ophævet, og at jeres Spa afdeling må holde åben i det omfang, at myndighedernes øvrige krav iagttages.

–    Sikre mindst 4 m2 tilgængeligt gulvareal pr. person.
–    Sikre at alle medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet lokalerne, overholder Sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd.
–    Opsætte informationsmateriale om, at personer, der har symptomer på COVID-19, bør isolere sig i hjemmet.
–    Opsætte informationsmateriale om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.
–    Så vidt muligt gøre vand og sæbe og/eller håndsprit tilgængeligt for kunder og besøgende. 
–    Sikre at medarbejdere og andre personer, der er tilknyttet lokalerne, bruger handsker ved salg og anden udlevering af ikke-emballerede fødevarer. 
–    Sikre at lokalerne er indrettet på en måde, så kunder og besøgende kan holde behørig afstand – også i købssituationer.

Med venlig hilsen
Nordjyllands Politi”

Grundet COVID-19 og de medfølgende omstændigheder samt retningslinjer fra sundhedsstyrelsen, har vi valgt at tilpasse driften og iværksætter dermed en række tiltag og indsatser, der skal gøre I som gæster kan føle jer trygge og sikre på Hotel Viking.

Herunder har vi beskrevet, hvilke tiltag vi iværksætter, og det er vigtigt, at du læser det grundigt.

Åbningsdage

  • Torsdag den 21. maj
  • Fredag den 22. maj
  • Lørdag den 23. maj
  • Søndag den 24. maj (vi lukker kl. 17.00)
  • Fredag den 29. maj
  • Lørdag den 30.maj
  • Søndag den 31. maj
  • Mandag den 1. juni (vi lukker kl. 17.00)
  • Fredag den 5. juni
  • Lørdag den 6.juni
  • Søndag den 7. juni (vi lukker kl. 17.00)
  • Fredag den 12. juni – herfra er der åbent hver dag

Ændringer af adgang til Spa og wellness for jer gæster

  • Husk at bestille jeres spaoplevelser på forhånd. Grundet COVID19, og en væsentligt reduceret kapacitet i spaområdet, er vi nødsaget til at lukke ned for at spaområdet kan benyttes uden reservation.Herunder er vi derfor også nødsaget til at lukke ned for ”torsdagsspa med suanagus”.

  • Alle gæster der benytter spaområdet uden overnatning, har adgang til spaområdet fra kl. 09.00 – 15.00. Dette omhandler gæster der benytter vores tilbud om spabrunch, spa & burger, Dagsspa.

  • Alle gæster der benytter spaområdet i forbindelse med overnatning har adgang fra check-ind kl. 14.00 og til check-ud den efterfølgende dag kl. 11.00. Det er ikke muligt at tilkøbe forlængelse af spaadgangen.

Covid19 Forholdsregler for gæster på Hotel Viking

  • Rundt omkring i huset finder du information om vores tiltag og retningslinjer, som vi har iværksat i disse tider for at undgå smittespredning. Du kan finde den samlet information på vores hjemmeside
  • Vi kommer til at tage færre gæster ind ad gangen. Vi har sat mange værelser ud af drift således at vi ikke overstiger det antal der er anvist af politiet og sundhedsmyndighederne.
  • Større spredning mellem gæsterne i restauranten. Hvis der er behov benytter vi vores festsal som ekstra restaurant for at kunne bibeholde spredningen de dage, at det er nødvendigt.
  • Brug betalingskort og mobilbetaling så vidt det er muligt
  • Tænk EKSTRA over hygiejnen under dit besøg. Vask hænder så tit som muligt og brug håndsprit ofte – vi sørger for at der altid er håndsprit tilgængeligt.
  • Selvom vi elsker nærheden – så vil vi for en stund gerne undgå håndtryk, highfives og krammere.
  • Vi afspritter med jævne mellemrum gelændere, elevatorknapper, håndtag m.m. på hele hotellet.
  • Statens Seruminstitut har informeret om, at der ikke er risiko for smitte gennem vand.
  • Vi beder dog vores gæster følge vores vaske- og hygiejneråd ekstra grundigt inden ophold i bade og sauna.

Har du spørgsmål eller ændringer til bookinger, kan du kontakte os på +45 98461700 eller på info@hotelviking.dk

Har du spørgsmål eller ændringer til bookinger foretaget gennem tredjeparts bookingkanaler (Small Danish Hotels, Take Offer, booking.comexpedia.comhotels.com mm.), skal man kontakte disse.

Denne information er gyldig indtil andet er oplyst. Informationen opdateres løbende.

Jeg glæder mig til at byde dig velkommen på hotellet.

Med venlig hilsen
Brian Fabricius
Direktør / CEO

Chat med os herChat her
Hotel Viking Aqua/ Spa & Wellness Resort
Vind et hotelophold for 2! Nyhedsbrev